Så gik 2023 og i forhold til kvartermesteren fik jeg ikke lavet ret meget. I efteråret fik jeg dog færdiggjort min uddannelse som social og sundhedshjælper, vi flyttede fra Brøndby til Aabybro (nordvest for Aalborg), jeg har fået fast arbejde på det lokale plejehjem og her imellem jul og nytår er vi flyttet i hus.
Det betyder at jeg nu har både tid, overskud og plads til at gøre noget seriøst ved kvartermesteren.
En lavpraktisk ting er at jeg nu har en erhvervs mobilpay konto så folk nu kan betale med mobilpay, når de køber vare direkte fra mig til f.eks et scenarie.
Det kan dog ikke bruges ved online køb og det er for dyrt at tilbyde den mulighed pt.
Nye vare på vej:
Jeg er ved at lægge en bestilling på nye ting fra Pakistan og jeg forventer at få følgende hjem:
- Feltflaske – acw med grå uld
- Feltflaske – model brugt i slut 1700tallet.
- Cap punch – lille bæltepung til fænghætter/hundepropper
- Faneholder
- Dansk 1864 bælte
- Sash – Velegnet til at vise man er officer til krigslive
Desværre er prisen for at få send vare fra Pakistan på ingen måde faldet siden COVID19 og at der nu er angreb på skibe ud for Yemen resultere igen i højere priser for forsendelse. Det betyder desværre at mine priser nok bliver nød til at få et tak op af. Desværre.