Velkommen

Så har jeg genoplivet kvartermesteren.

Hjemmesiden er pt. ikke klar til at tage imod ordre. Jeg har først lige fået udfyldt ansøgningen til at genoprette firmaet.

  • Min gamle leverandør af feltflasker, kopper m.m. er stadigt eksisterende.
    De har også min gul-grønne double som blev sendt til Pakistan for ca. 6 år siden.
    Så Uld Doubleer er også en mulighed.
  • Skjorter og underhoser i hør.
    Planen er at få det håndsyet til en god pris i Uganda. Nu tænker du nok, Uganda?
    Forklaringen er at mine svigerforældre driver et børnehjem (hvor alle børnene dog efterhånden er teenagere og unge voksne) og 3 skoler for en NGO. De har i forvejen planer om at starte systue for at skaffe arbejde. til nogle af de unge mennesker.
    Mit håb er at det er muligt at finde en model hvor nogle af deres unge kan tjene en, efter lokale forhold, normal løn, at NGOen kan tjene lidt penge, som kan bruges til at støtte deres arbejde og selvfølgeligt at jeg kan tjene lidt på det.
    Samtidigt med at i får varen til en fornuftig pris. Om det så lykkedes at få det til at gå op må vi se.
  • Grej til levendegørelse af den danske hær i 1864.
    Bælter, patrontasker og brødposer. Knapper og andre småting forventer jeg også. Drømmen er at have det meste af hvad en person skal bruge.
    Og de ting jeg ikke har, kan jeg let hjælpe personen med selv at anskaffe.
  • Grej til levendegørelse af den amerikanske borgerkrig.
    Da de Tallerkener, kopper og feltflasker som jeg før har solgt, er af denne type, så kommer det lidt af sig selv. Det er ikke min plan at sælge uniformer m.m. da der er andre firmaer i EU der allerede sælger den kvalitet jeg umiddelbart kan skaffe.-
  • Teltpløkker.
    Havde tideligre en god kilde et gode teltpløkker. Undersøge om det stadigt er en mulighed.
  • Import og salg af blankvåben.
    Jeg vil undersøge mulighederne for import og salg af blankvåben. f.eks replika af infanterisabel M/1838. (de originale er tilpas dyre til at der kan være ide i at få lavet replikarer til levendegørelse… hvor vi jo gerne vil have noget der er i god stand og ikke skarpt og alt for spidst)
  • Bøger
    Arbejder pt. på et hæfte med det centrale eksercits for den danske hær i 1864.Og så kan jeg jo også ligeså godt sælge min Farmors erindringer fra Besættelsen som er udgivet i bogen: “Barn under Besættelsen”
  • Salg af diverse andre ting.
    F.eks har jeg pt. 4 Tornystre liggende. Jeg har også 20m kraftigt rød uld, endnu mere bordoux og 20 meter lyseblå.
    Og så har jeg også noget af mit eget rollespilsgrej som jeg ved jeg ikke kommer til at bruge igen. Det kan jo lige så godt få et hjem et sted hvor det vil blive brugt.

Fokus er i højere grad på levendegørelse end rollespil.
Men det matcher jo hvad jeg selv har brugt min energi på de senere år.
Men hvis planen med hør tøj lykkedes så vil jeg nok begynde at tage til sidste Søndag og se om man ikke kan overbevise alle børnene om de da selvfølgeligt skal have en moderrigtig Kyse. 🙂

Det er ikke min plan at sælge calimacil våben.
(ud over måske et par enkelte ubrugte våben jeg er har liggende)

Thomas Bernstorff Aagaard
Kvartermesteren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *